Fra studerende til fuldtidansat: En virksomhed i udvikling

En virksomhed i udvikling

Servicemægleren er en rådgivningsvirksomhed, der i mere end 25 år har rådgivet både store, små, private og offentlige virksomheder gennem udbud af deres serviceydelser og sikret kvaliteten af disse. Hos Servicemægleren har vi udviklet os meget siden grundlæggelsen i 1992, og vi fortsætter med at stile efter at blive bedre til det vi gør.

Vi har derfor igennem de seneste år ansat flere studerende med henblik på en nuanceret udvikling - en udvikling der har båret frugt og givet os meget kompetente medarbejdere.

Emil Meldgaard og Asger Gram-Hansen har begge taget rejsen fra studerende til fuldtidsansat hos Servicemægleren, en rejse som både vi og de selv har draget stor fordel af.
 

Emil stiftede første gang bekendtskab med Servicemægleren i 2012, hvor han blev ansat som studentermedhjælper under sin bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura. Her stod han for tegningsmaterialet der danner fundament for en stor del af udbudsmaterialet, og blev hurtigt tildelt ansvar i virksomheden.

“Det er en relativt lille virksomhed og man får derfor forholdsvis hurtigt meget ansvar og får mulighed for at påvirke mange beslutningsprocesser, hvorimod at det i tungere og mere bureaukratiske virksomheder kan tage længere tid at få en beslutning trumfet igennem”
- Emil

Ligeledes så Asger også mulighederne i, at være en del af en mindre virksomhed, da han i 2020 blev ansat som studentermedhjælper under den sidste del af sin kandidatuddannelse i Jura. Her arbejdede han primært med udarbejdelse af kontrakter og håndtering af udbudsprocesser, hvilket han fandt spændende og fagligt udfordrende.

"Jeg blev gennem arbejdet udfordret på nogle punkter jeg fagligt godt kan lide at blive udfordret på, og fik mulighed for at udfolde mine evner i praksis”
- Asger

Begge nævner de, at de som studentermedhjælpere hos Servicemægleren tilegnede sig flere praktiske kompetencer, der understøttede den teoretiske del, som de havde med sig fra studierne. Men også teorien blev flittigt brugt, da både Emil og Asger medbragte nuanceret viden til virksomheden, der har givet stor gevinst.

“Der er blevet lyttet til de forslag og ændringer jeg er kommet med på baggrund af min uddannelse og nuancerede viden inden for juraen. Jeg har blandt andet kunnet bidrage til en revidering af kontraktgrundlaget og juridisk sparring til vores klienter”
- Asger.

“Jeg har været med til, at optimere arbejdsgangene inden for udbudsområdet og bidraget til, at sikre gennemsigtige kontrakter der er lette at forstå for både vores kunder og mulige leverandører”
- Emil

Hos Servicemægleren er vi glade for den positive udvikling vi har gennemgået med baggrund i dygtige studerende, som også udvikler sig indenfor vores felt og får flere gode kompetencer med i rygsækken. For os er det vigtigt at vi kan tilbyde en velfungerende og attraktiv arbejdsplads med rum til udfordring og udvikling, hvilket også var vigtige faktorer for både Emil og Asger, da de efter endt uddannelse begge blev tilbudt en fuldtidsstilling.  

“Jeg synes det er en attraktiv arbejdsplads, fordi man har mulighed for at være i kontakt med mange forskellige mennesker, så man både kan skabe sig et godt netværk og prøve kræfter med mange forskelligartede opgaver”
- Emil

“Det er en virksomhed i udvikling, hvor man har mulighed for at effektivisere sig selv og blive bedre til dét man gør. Det er en virksomhed der har nogle mål og visioner, hvilket jeg synes er fedt fordi det skaber en alsidig hverdag, hvilket jeg synes er motiverende i forhold til at arbejde, da der er noget der driver en”
- Asger

Hos Servicemægleren er vi stolte af vores fremgang og vores yderst kompetente medarbejdere, og vi ser frem til endnu mere positiv udvikling i fremtiden. 

 Kunne du tænke dig, at høre hvad vi kan tilbyde din virksomhed, så kontakt os gerne, og få en uforpligtende snak.

Forrige
Forrige

Vinterbekæmpelse for private virksomheder og offentlige organisationer

Næste
Næste

Kontrol af jeres rengøring